20/06/2026 0 Kommentarer
Ny sognepræst i Langebæk pastorat
Ny sognepræst i Langebæk pastorat
# Nyheder

Ny sognepræst i Langebæk pastorat
Vores nye sognepræst har skrevet en præsentation af sig selv:
Jeg er 28 år gammel og bliver færdig på Pastoralseminariet d. 19. juni og bliver dermed helt ny præst. Jeg er uddannet teolog fra Københavns Universitet, og jeg glæder mig til at påbegynde opgaven med at forkynde Guds ord for menighederne i Langebæk pastorat. Som ny præst har jeg meget at se frem til at lære, og derfor glæder jeg mig til samarbejdet med menighedsrådene og mine kollegaer. I mange år har jeg været aktiv i det frivillige foreningsliv, nærmere i et politisk parti, hvor jeg har lært meget om at tale offentligt, men også om bestyrelsesarbejde. Alt sammen noget jeg håber at kunne bidrage med til præstegerningen. Udover det er jeg en ivrig samler af naturvin og antikvariske bøger.
Første gang jeg skulle vises rundt af menighedsrådsformanden i området, var jeg solgt fra starten af. Langebæk pastorats smukke natur, de fire yndige kirker med hver deres særpræg og ikke mindst den fine gamle præstegård. Jeg er født og opvokset i Helsingør og har de seneste otte år boet i København i forbindelse med mine studier. At menighedsrådene så fandt mig egnet til at være den nye præst er derfor en unik mulighed for mig til at slå teltpløkkerne op og flytte ”på landet”. Den smukke natur, roen og en mere vedkommende måde at være social på, tiltaler mig kraftigt. I præstegården flytter jeg ind med min forlovede, Sigurd, som til daglig arbejder som økonom i København.
Alt i alt glæder jeg mig til at trække i præstekjolen og komme i gang med arbejdet for de mange sognebørn i Langebæk pastorat: Alt fra gudstjenester til vielser til konfirmander.
Christian Hildebrandt
Kommentarer